Bogen om Permakultur og de tidligere tidsskrifter supplerer hinanden

Flere har skrevet og spurgt om forholdet mellem at købe sættet af tidligere Permakultur tidsskrifter og så Bogen om Permakultur, som du automatisk vil modtage til efteråret, når du melder dig ind i Permakultur Danmak – så derfor:

I tidsskriftets artikler kan du som læser dykke ned i enkeltstående permakulturprojekter mest fra Norden, men også udvalgte projekter rundt i verden. Du kan læse dybdegående artikler om f.eks. bygge og dyrkningsteknikker, enkelte planter mv, der kan bruges i forbindelse med permakultur.

Men permakultur er i sin essens en helhedstankegang og vi vil gerne give læserne overblik over den samlede tankegang bag permakultur. Det gør vi så nu med ”Bogen om permakultur – kort fortalt”, der giver en let forståelig og tidsaktuel introduktion til permakulturens mange aspekter.

Så vælger du ved din indmeldelse at købe sættet af tidligere tidskrifter til rabatpris, vil det i den grad supplere det du kommer til at læse i bogen. Mange der køber sættet af tidligere numre, giver positive tilbagemeldinger og derfor er de første 6 numre desværre udsolgt … og snart også nummer 7 og 8.

Bogen om Permakultur er permakultur tidsskriftets 10 års jubilæumsnummer og alle, der i 2018 er medlemmer af Permakultur Danmark, vil modtage bogen som en del af deres medlemskab … sammen med det super gode forårsnummer. Herefter vil bogen koste en del mere, så hvis du ønsker “Bogen om Permakultur – kort fortalt” er det en stor fordel at melde dig ind nu. Bliv medlem

Bogen når hele vejen rundt … ”Hvad er permakultur?” ”Skovlandbrug og dyrehold, skovhaver, højbede og permakulturel korndyrkning”, “Energiløsninger”, ”Løsninger til det kulstoflagrende passivhus af lokale materialer”, ”Akvakultur og spildevandsrensning”, ”Landby-netværker ”, ”Alternativ økonomi” mm.

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *