Kom til rundvisning på Svanholm permakultur Landbrug

I forbindelse med udgivelsen af Bogen om Permakultur, der udkommer i næste uge, har vi fået mange henvendelse fra folk der gerne vil se Svanholm Permakultur Landbrug. Tak for interessen. Derfor har vi slået en rundvisning op d. 21.april kl. 10. Til rundvisninger på Svanholm Permakultur Landbrug hører du om de overordnede visioner for projektet. Du ser vores nyplantede  skovhave, selvfodrende hønsegård, “nødde-savanne” med geder under, alt sammen dyrkningssystemer der modvirker klimaforandringerne og genopbygger naturressourcerne. Du ser vores off-grid halmhus, der er forsænket i den sydvendte bakke, og hører om husets vand- og nærringsstof-kredsløb med permakultur landbruget.

På rundvisningen er det muligt at købe Bogen om Permakultur direkte uden porto udgifter, samt sæt af Tidsskrift om Permakultur.

Rundvisningen tager ca. 1½-2 timer og af hensyn til de andre deltagere beder vi jer om ikke at tage børn med, hvis de forstyrrer.

Der er et begrænset antal pladser, så det er først til mølle. tilmeld dig via webshoppen: https://levbaeredygtigt.dk/shop/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *